Ny bog om maleren Nicoline Tuxen og hendes værker er lige på trapperne!
Se nyhedsbrevet i browser
 

Kvinder i kunsten ...

... er et tema, der bliver fremhævet igen og igen. Kvinder på tværs af etnicitet og alder, der stadig kæmper for mere synlighed, accept og indflydelse i kunstverdenen, har fanget vores opmærksomhed. Ingen undtagelse er bogserien Kunstens kvinder, hvor vi kaster lys over glemte kvinder i den danske kunsthistorie.
 
En ny bog om kunstneren Nicoline Tuxen og hendes værker er lige på trapperne. Udgivelsen er anden bog i serien Kunstens kvinder – med flere på vej.
 
Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev, hvor vi fortæller om vores aktuelle og kommende bøger med kunst og kultur i højsædet.
 
De bedste hilsner fra
Frydenlund
 

101 kunstnere 2024/25

I kunstårbogen 101 kunstnere 2024/25 møder vi både nye kunstnere og gengangere fra hele landet, der alle har det tilfælles, at de brænder for kunst. Bogen viser også, at kunsten aldrig står stille – ej heller kunstnerne selv.

Bogen understreger den mangfoldighed, der eksisterer inden for den danske kunstbranche, hvad enten der er tale om malerier eller keramik, installationer eller tegning, skulpturer eller tekstilkunst. Det er kunst skabt af mennesker, som konstant rykker deres egne grænser og evner.

Læs mere om bogen

Anmelderros

Matador og filosofien – Korsbæk til eftertanke har fået fine anmeldelser. Se bare her:

»Antologien ophøjer ’Matador’ til et klassisk værk i vor kulturhistorie og går til den, som man går til Henrik Pontoppidans romaner og Carl Nielsens musik: som et værk, man kan spejle sig i og vende tilbage til og hver gang finde nye perspektiver i. [...] Derfor er 'Matador og filosofien' et kærkomment bidrag til Korsbæk-litteraturen og på sin egen måde en begivenhed.«

♥ ♥ ♥ ♥

Politiken

»Interessant og meget underholdende bog, der tager et spændende filosofisk blik på tv-klassikeren 'Matador'. [...] Bogen er særdeles velskrevet og vækker i høj grad eftertanke hos læseren, og den rummer substans for både inkarnerede fans af 'Matador' og de filosofi-interesserede.«

Bibliotekernes lektørudtalelse

Læs mere her

Ny bog i serien 'Kunstens kvinder'

Hvis du ikke har hørt om Nicoline Tuxen, er det ikke så mærkeligt. Hendes malerier er aldrig blevet erhvervet til vores museer, selvom hun var en fremragende maler og endda blandt de første danske kvinder, som rejste til Paris for at uddanne sig som portrætmaler.

Bogen Nicoline Tuxen er skrevet af Marie Laulund og Marianne Abrahamsen som en del af bogserien Kunstens kvinder. En serie, der aktualiserer kvinders livsvilkår, deres kunst og karriere i et kvindehistorisk og formidlingsorienteret format.

Tidligere i år udkom første bog i serien om Elisabeth Jerichau Baumann, der udfordrede 1800-tallets snævre kvindeidealer.

Udkommer i oktober

Læs mere og forudbestil her

Glæd dig til Susanne Mertz' nye bog

Susanne Mertz, der var i lære som fotograf hos selveste Rigmor Mydtskov, er datter af billedkunstner og akademiprofessor Albert Mertz, som hun i denne bog for første gang fortæller åbenhjertigt om.

I billeder og ord fortæller bogen her et særligt stykke danmarkshistorie side om side med portrætfotos af store danske kulturpersonligheder og kunstnere som Kim Larsen, Gitte Hænning, Tove Ditlevsen og Jytte Abildstrøm.

Bogen er den første samlede præsentation af Susanne Mertz’ fotografiske værker – og bliver på den måde et stykke dansk kulturhistorie og et selvportræt af en helt central kvindelig fotograf.

Udkommer 7. november

Læs mere og forudbestil til særpris her
Er du nysgerrig pĂĄ flere kommende titler? Tag et sneak peek her
 

Flere bognyheder

 
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side Â